Anmeldelse

Lillebror Haydn slår den store Bruckner

Anton Bruckner & Michael Haydn: Motetter | MDR Leipzig Radio Choir, dir. Philipp Ahmann | Pentatone PTC5186868

★★★★ ★★

Lillebror Haydn slår den store Bruckner | Pladeanmeldelse | Magasinet KLASSISK

Korsang – så kontroversielt det er i vore dage! Det blev hurtigt udråbt som den store synder i begyndelsen af coronakrisen, da nyhederne begyndte at tikke ind fra »dødens korprøver«, hvor virussen havde spredt sig. Og det bliver nok det sidste, der åbner op igen efter denne krise. Så måske kommer det til, at føles som en særlig luksus at opleve et kor på over et halvt hundrede sjæle krænge deres inderste ud i en fælles puls i en stor katedral, hvor alle vi tilhørere sidder helt tæt på rækkerne… Må det dog snart ske igen!

For den store korsang er en af de få discipliner, som stadig ikke rigtigt lader sig tilfredsstillende overføre til indspilninger: Et korværk er en meget fysisk oplevelse, hvor vi oplever den skravlede, skrøbelige, menneskelige krop skabe lyde og toner, som tilsammen danner helt uhørte klange – og det er noget helt specielt at være tæt på dette, fremfor tæt på en højtaler.

Alt dette tænker jeg på under ‘Locus iste’, sunget af MDR Leipzig Radiokor på deres nyudgivelse med motetter af Bruckner og Michael Haydn – jo, ikke storebror Joseph, men den mere religiøse og kirkemusikalske lillebror Michael.

Det 50-60 mand velsyngende kor dirigeres af Philipp Ahmann, hvilket han især gør godt i slutfraserne. Han er dygtig til at lade musikken falde til ro, skabe et vederkvægende, naturligt ritardando (alle mennesker har brug for, at tingene langsomt går i stå en gang imellem), og arbejder dynamisk med de harmonisk knap så afvekslende sluttakter hos Bruckner. Den østrigske klangkatedralkonge over dem alle forstår at skabe harmonisk variation og spænding undervejs i sine satser – men ved også, hvornår han skal holde igen og lade den store korklang dvæle ved blot to akkorder over et halvt minuts tid til slut.

F.eks. i den lille perle ‘Ave Maria’, hvor der er så mange overraskende harmoniske modulationer undervejs, at man forbløffes, spidser øren og bare må høre satsen til ende. Også Bruckners ‘Christus factus est’ skal fremhæves for dets fabelagtige kormæssige kvaliteter, som Leipziger-koret synger fint og godt uden at føle behov for de store nytolkninger eller dristige dynamiske skift undervejs. Det leveres flot, men måske også lidt gennemsnitligt.

Det er i deres Michael Haydn, at pladen løfter sig op over den gængse flok. For mainstream cd- og pladeindustrien går mærkværdigvis ofte uden om de knap så kendte komponister, som heldigvis begynder at pible op som udgivelser rundt omkring for tiden (også på dansk jord: tænk på Nancy Dalberg, Victor Bendix m.fl.).

På min streamingtjeneste var det meget vanskeligt at finde udgivelser med motetter af Michael Haydn – hvorfor nærværende plade må kategoriseres som den absolut bedste på markedet med den (halv)ukendte Haydn-lillebror. Kor og Ahmann gør det virkelig fremragende, og de er et niveau bedre i denne tidlige klassiske periode end i de højromantiske Bruckner-klange. Lyt især til ‘O vos omnes’, hvor den helt centrale sætning »Findes der nogle smerter som mine?« (Si est dolot similis sicut dolor meum) bliver hjerteskærende sunget i et utroligt pianissimo, der kun lige akkurat falder til ro ved hjælp af en knap hørlig gennemgangsseptim til en durakkord (smerte har jo altid en positiv dimension i denne kirkemusikalske genre).

Så tak til MDR Leipzig og Philipp Ahmann for at turde tage fat i yderkomponisterne, og skabe en rigtig god oplevelse med Michael Haydn.

/ Jeppe Rönnow

Læs mere: Passion i en coronatid | Pladeanmeldelse

Læs artiklen i KLASSISK nr. 61

KLASSISK udkommer både som magasin og online. Med et abonnement får du både tilsendt de kvartalsvise magasiner, samt adgang til det fulde kartotek her på hjemmesiden.
Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER