Anmeldelse | Orkester
Et genialt match
Beethoven: Klaverkoncert nr. 1 & 4 | Martin Helmchen (klaver), Deutsches Sinfonie-Orchester, dir. Andrew Manze | Alpha 575
★★★★★★
1. september 2020
Beethoven: Klaverkoncert nr. 1 & 4 | Martin Helmchen (klaver), Deutsches Sinfonie-Orchester, dir. Andrew Manze | Alpha 575
★★★★★★
1. september 2020
Første gang, Beethovens fjerde klaverkoncert bliver opført offentligt, er i Wien to dage før juleaften i 1808. Og publikum får virkelig valuta for pengene; koncerten byder også på førsteopførelsen af både Beethovens femte og sjette symfoni, hans store korfantasi, to satser fra hans C-dur-messe, en koncertarie for sopran – og for en sikkerheds skyld også fri klaverimprovisation af mesteren selv. Koncerten varer fire timer, og finder sted i et iskoldt teater. Da klaverkoncerten begynder, måber publikum; orkestret spiller slet ikke? Har Beethoven glemt at skrive noder til dem? Eller sidder han bare og varmer lidt op? Men nej, dér kom musikerne ind! Aldrig før har en komponist været så fræk at lade pianisten begynde på egen hånd på den måde – helt uden bravour, men smukt og lyrisk.
Der står i øjeblikket en del indspilninger af Beethovens fem klaverkoncerter på min cd-hylde – og jeg troede egentlig ikke, at der ville komme nye til, som for alvor ville kunne måle sig med András Schiffs, Leif Ove Andsnes’, Arturo Benedetti Michelangelis og Mikhail Pletnevs. Men det gjorde der alligevel, for den tyske pianist Martin Helmchen er netop i færd med en samlet indspilning af de fem koncerter for pladeselskabet Alpha – med Deutsches Sinfonie-Orchester, Berlin og dirigent Andrew Manze. Og på den nye cd spiller de netop Beethovens fjerde klaverkoncert, koblet med den første.
Deutsches Sinfonie-Orchester, Berlin er måske bedre kendt i pladeverdenen under sit gamle navn RIAS Sinfonieorchester, Berlin – og Andrew Manze kender mange sikkert mest som tidlig-musik-violinist og senere chefdirigent for moderne symfoniorkestre i både Helsingborg og Oslo, for nu at tage den nærmeste omegn. Og det viser sig at være et fuldstændigt genialt match at mikse netop denne dirigent, dette orkester og denne solist. Selv om Manze kommer med hele pakken af historisk oplysning om opførelsespraksis, så er det generelle fravær af unødigt vibrato egentlig det eneste, der afslører hans fortid; både dirigent og solist er først og fremmest fremragende musikere, som nærmest leger sig gennem Beethovens meget forskellige koncerter – den fjerde med de nye, overraskende greb, og den første, som bygger videre på Mozarts mesterværker for besætningen klaver og orkester.
Sjældent har jeg hørt så spændstig en tempofornemmelse – eller rettere tempofornemmelser, for den ufatteligt smidige tilgang til hver sats hovedtempi giver musikken en enestående fornemmelse af improvisation – i musik af Beethoven, samtidig med at hver eneste akkord, frase og affrasering står knivskarpt.
Hvis du egentlig ikke mener, at du har brug for endnu en Beethoven-klaverkoncert-indspilning, så tager du fejl. Det gjorde jeg også. Jeg kommer til at høre denne allerede nu uundværlige cd mange gange.
/ Henrik Engelbrecht
FLERE ANMELDELSER