Suveræn Händel

Jeg siger det med det samme: Dette er helt uden tvivl den fineste nyindspilning af musik af Händel, jeg har hørt i år. Og selvom der hele tiden strømmer nye versioner af især Händels modne operaer ud fra pladeselskaberne, er det den endnu ikke 26-årige Händels italienske kantater, der har fået lov til at blive liggende i min cd-afspiller i nu snart to uger.

Det er den franske cembalist og dirigent Emmanuelle Haïm og hendes ensemble Le Concert d’Astrée, der tager os med på rejsen tilbage til tiden, før Händel blev tidens førende operakomponist. I hans italienske kantater fra 1707-10 møder vi hyrder og hyrdinder, nymfer og en del mytologiske kvinder med ondt i følelseslivet – og Haïm har valgt tre kantater, som fik så svært ved at være på én cd, at selskabet Erato besluttede at fordele dem på to, men til samme pris som en enkelt.

»Dette er helt uden tvivl den fineste nyindspilning af musik af Händel, jeg har hørt i år«

Den franske sopran Sabine Devieilhe, 33 år gammel, er med sin lette, fleksible og svævende sopran som skabt til netop den tidlige musik, og den kun 25-årige fransk/italienske mezzosopran Lea Desandre tilfører med sin mere dramatiske og mørkere stemme præcis den rette modvægt til Devieilhes florlette lyd. Og så har Desandre endda også højde til at synge Fillide i kantaten ʽAminta e Fillide’, som egentlig er skrevet for to sopraner, men som her, helt uden problemer, udføres af en sopran og en mezzosopran på den første af de to cd’er.

På den anden synger de to sangere hver en solokantate for henholdsvis sopran og mezzosopran; Devieilhe synger med lyrisk overskud om den forladte Armidas trængsler i kantaten ʽArmida Abbandonata’, og Desandre folder andre dele af temperamentsskalaen ud i den allermest dramatiske af Händels italienske kantater, ʽLa Lucrezia’.

Emmanuelle Haïm leder det lille eksklusive ensemble, ikke som blot akkompagnement til solisterne, men som overordentligt jævnbyrdige medspillere undervejs. Især cellisten Atsushi Sakai er en oplevelse for sig selv som altid hyperopmærksom ledsager til de to sangere i kantaterne, og som det naturlige tyngdepunkt i den triosonate i h-mol, med violinisterne David Planier og Agnieszka Rychlik i hovedrollerne, som er en ekstra bonuslækkerbisken på pladesættet. En indspilning, som jeg med garanti vil vende tilbage til mange gange i den kommende tid. Varmt anbefalet.

/ Henrik Engelbrecht