Bravur & rabalder

Tidens førende soprandiva Anna Netrebko viser her i titelpartiet som Jeanne d’Arc, at hun har fået et større dramatisk spænd i sin stemme. I kraft af sin vokale fleksibilitet, smidighed i det høje register og ny vundne power i dybden lykkes det Netrebko – trods operaens indbyggede svagheder – at gøre Jeanne d’Arc til en flertydig figur. Legenden om Jeanne d’Arc som en kvinde med skjold og i mandeudrustning er beretningen om et menneske, der har stor indre styrke, men som alligevel viser sig at være sårbar, og disse kvaliteter er Netrebko kvinde for at formidle med musikalske midler.
Det egentlige clou i denne forestillings cast er Plácido Domingo i partiet som Jeanne d’Arcs far Giacomo, der er en aldrende hyrde. Domingo har for længst forladt de gyldne tenor-år til fordel for en sensommerkarriere som baryton, men netop et parti som dette, med en eksistentielt tvivlende Giacomo, der i det ene øjeblik raser over, og i det næste øjeblik går i forbøn for sin datter, er han i stand til at gestalte med al den naturlige autoritet man kan ønske sig.
Esben Tange

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 34