Brahms som du sjældent hører ham

Dirigent Jonathan Ofir og Copenhagen Soloists fejrer jubilæum med en koncert, der bevæger sig ind i romantikken og udfordrer billedet af, hvordan Brahms skal lyde.

Tekst Nikolaj Skinhøj

Når Copenhagen Soloists markerer deres tyveårs jubilæum i maj måned, sker det med en koncert, som både holder fast i ensemblets musikalske rødder og peger fremad. I centrum står Brahms’ Violinkoncert opført på historiske instrumenter i en fortolkning, der udfordrer forestillingen om, hvordan romantisk musik kan lyde.

For dirigent og kunstnerisk leder Jonathan Ofir er koncerten ikke blot en fejring, men et naturligt næste skridt i en længere kunstnerisk udvikling.

»Vi startede for tyve år siden med barok. Vi startede faktisk med Händels ‘Messias’. Så kan det ikke være mere mainstream barok«, fortæller han.

Copenhagen Soloists blev grundlagt på et tidspunkt, hvor historisk informeret opførelsespraksis især var knyttet til barokmusik. Ensemblet arbejdede i begyndelsen med værker af J.S. Bach og Händel, som blandt andre Concerto Copenhagen også opførte på historiske instrumenter herhjemme.

Siden er repertoiret blevet udvidet til også at omfatte klassiske komponister som Beethoven, hvis symfonier ensemblet løbende har arbejdet med. Men at bevæge sig videre ind i romantikken er stadig relativt nyt territorium.

»Jeg tænker ikke, at jeg ville have lavet Brahms’ Violinkoncert for fem år siden, når vi ikke engang havde lavet Beethovens symfonier endnu. Jeg ser det som en kollektiv rejse, og vi laver den udvikling langsomt«, siger Ofir.

At spille på historiske instrumenter handler ifølge Ofir ikke om at skabe en perfekt kopi af fortiden, men om at åbne for nye musikalske muligheder. De historiske instrumenter giver et andet klangligt udgangspunkt end moderne instrumenter.

»Det interesserer mig ikke så meget at vide præcis, hvilket tempo man spillede på Brahms’ tid«

Jonathan Ofir, Copenhagen Soloists

»Det er en helt anden lyd, end du får fra et moderne klassisk orkester. Det er et blødere lydbillede«.

Og netop i Brahms’ musik er det interessant at have de historiske instrumenter for øje, for selvom han var en romantisk komponist, er der i hans værker en klar forbindelse til tidligere musik.

»Selvom Brahms er en sen komponist i 1800-tallet, så ser jeg ham som en, der har noget klassisk over sig. Der er noget strukturelt i hans tænkning, noget i ånden, som virker gammeldags klassisk, selvom han samtidig er romantisk«.

Ikke en museumsudstilling
Et centralt element i arbejdet med Brahms er brugen af naturinstrumenter – især inden for messingblæserne.

»Brahms er et specielt tilfælde, fordi han foretrak naturinstrumenter, altså horn og trompeter uden ventiler, i en tid, hvor disse instrumenter allerede var godt i gang med at blive udviklet og spillet på med ventiler«, forklarer Ofir.

Det betyder, at ensemblet ikke blot spiller noderne, men også genovervejer selve klangidealet bag musikken.

Selvom arbejdet er baseret på historisk viden, tager Ofir dog afstand fra idéen om, at koncerten er en slags rekonstruktion.

»Det er ikke en museumsudstilling, det er en koncert. Jeg vil gerne overbevise folk med vores produkt. Og det skal ikke bare handle om, at de synes, at det er spændende at høre, at det er anderledes«.

Han understreger, at begrebet ‘autenticitet’ i dag ofte er blevet erstattet af ‘historisk informeret praksis’.

»Det interesserer mig ikke så meget at vide præcis, hvilket tempo man spillede på Brahms’ tid. Det vigtigste er, at man er informeret og kan arbejde med en fortolkning baseret på den viden«.

En fysisk udfordring
At spille romantisk repertoire på historiske instrumenter er ikke uden udfordringer. Tværtimod kræver det ofte mere af musikerne end moderne instrumenter gør.

»Når du har metalstrenge, at det er meget lettere at producere masser af lyd, men når du har tarmstrenge, så kan du ikke trykke for hårdt, for så bliver lyden grim«.

Også blæserne møder nye vanskeligheder. Overgangen fra naturinstrumenter til ventiler i 1800-tallet betyder, at mange værker befinder sig i et teknisk grænseland.

»Flere af blæserne sagde til mig, at Schumanns 4. symfoni var noget af det sværeste, de har lavet. De spiller også moderne musik, som måske er sværere, men på de historiske instrumenter skal de skal strække sig teknisk. Men det er også det, som gør det spændende«, siger Ofir.

Jubilæumskoncerten markerer dermed ikke en afslutning, men snarere et nyt kapitel. Ensemblet har allerede planer om at fortsætte arbejdet med romantisk repertoire og bevæge sig endnu længere frem i tiden.

»Vi nærmer os et punkt omkring år 1900, hvor instrumenterne begynder at ligne dem, vi kender i dag. Men der er stadig meget musik fra den tid af Brahms og Tjajkovskij, og jeg føler intuitivt, at det også er spændende for musikerne at spille«.

Copenhagen Soloists live
9. maj Den Sorte Diamant kl. 16.00
10. maj Musikhuset Aarhus kl. 16.00
Dirigent Jonathan Ofir og Copenhagen Soloists opfører Brahms’ Violinkoncert i D-dur med solist Anna Markova samt Beethovens Symfoni nr. 2.

Foto: Reinhard Wilting

de