Jeg kunne myrde for de små ryk i musikken | Essay

Operaen er blevet en meget entydig kunstform, hvor instruktører og dirigenter går efter enten blodig tragik eller lystig konfetti. Få, om overhovedet nogen, mestrer to tonefald lige efter hinanden.

Tekst Michael Bo

Der er ingen af os, der ikke kender det.

Man sidder på sin plads i operahuset og ved, at lige om lidt kommer det øjeblik, du har ventet på. Der, hvor hele værket samles – og ideelt set går i ét med verdensaltet, så frydefuldt bliver det. Det sker om cirka to minutter. Halvandet, ét … Og man er parat til at sætte hele sin organisme ind på øjeblikket.

Og …

Men der er også noget, der hedder at glæde sig for meget.

Det kender vi også alle sammen.

For hvor blev forløsningen af efter den lange ventetid?