Fold og fold ud | Interview Caroline Shaw

Caroline Shaws Pulitzer-prisvindende korværk ‘Partita’ er så tæt på et monsterhit, man kommer i den klassiske musikverden. Syv år efter successen gør hun status i et nyt korværk til Ars Nova Copenhagen. Hvad hænger ved? Hvad har forandret sig? Og hvad tør hun først nu dykke ned i?

Tekst Lasse D. Hansen | Foto Kait Moreno

Caroline Shaw besluttede aldrig rigtig at blive komponist.

Da hun i 2013 blev tildelt Pulitzer-prisen for musik – en pris, der oftest tildeles komponister i slutningen af deres arbejdsliv – var hun 31 år og dermed den yngste modtager nogensinde. Det var mildest talt en kursændring for Pulitzer-komiteen. Og for hende.

På det tidspunkt omtalte hun ikke sig selv som komponist. Hun havde lært at skrive musik ved at spille og synge den, men havde ingen formel skoling som komponist ved værkets tilblivelse og stort set ikke andre titler på værklisten end vinderværket ‘Partita’.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man få samme tanke som Daniel Trueman, en af Shaws undervisere fra Princeton University, der i New York Times beskrev, hvordan »det er svært at spore stilen, der tilsyneladende pludseligt er dukket op, fuldt formet«. Det er dog ikke helt tilfældet.