Fra drømmenes dyb | Portræt Erich Wolfgang Korngold

Erich Wolfgang Korngold er måske bedst kendt i dag som filmkomponist, men som knap 20-årig skabte han operaen ‘Die tote Stadt’, der på forunderlig vis forløser en verden mellem liv og død. Til august får den danmarkspremiere 90 år efter værkets uropførelse.

Af Steen Chr. Steensen

»Komponieren – nicht baden!«. Råbet nåede fra faderens vindue helt ned til søen, hvor den lille Erich stod og dyppede tæerne i det indbydende vand. Lige indtil faderens råb. Han skulle komponere – ikke bade. Erich med mellemnavnet Wolfgang var vidunderbarn, og det blev han bestandigt mindet om af sin far Julius Korngold – den strenge musikkritiker på Neue Freie Presse i Wien. Eduard Hanslicks efterfølger.

Når man som musikmenneske giver sin søn mellemnavnet Wolfgang, så må man have meget store ambitioner på sit barns vegne, og dem sørgede Erich at leve op til. Som 10-årig havde han, der i øvrigt blev født i 1897 samme år som Brahms døde, komponeret kantaten ’Gold’, hvilket fik tidens største komponist Gustav Mahler til at udbryde:
»Et geni!«, hvorefter han sendte drengen videre til Alexander Zemlinsky, som på et tidspunkt opgav at lære den unge dreng mere.Erich blev bl.a. sendt til kontrapunkt, hvilket fik Zemlinsky til at sende et brev til sin elev:
»Kære Erich, jeg hører, du studerer hos Grädener. Gør han fremskridt?«.

Anekdoterne om Erich Wolfgang Korngold hober sig op, sådan som det sker, når en kunstner skiller sig ud fra flokken og tangerer det geniale allerede i teenageårene. Han var således 19 år, da han påbegyndte operaen ’Die tote Stadt’ over et emne, som mange mennesker først begynder at fatte betydningen af, når håret gråner: om gennem drømmen at nå ind i døden for dér at finde livet, og om, hvor gruelig galt dette eksperiment kan ende …