Artikel
Djævelens legeplads | operafokus
3. september 2021
3. september 2021
I 1800-tallets Paris var djævelsen specielt aktiv, og det i en grad så han viste sig lyslevende på scenen i en række operaer, som i Gounods ‘Faust’, hvor han frister og ødelægger sjæle.
Af Mikael Garnæs
Djævelen viser sig i mange former og skikkelser. I 1800-tallets Paris kunne man få syn for sagn: det onde var en realitet og en konstant fare, men det var også muligt at kæmpe mod det og sejre, ikke mindst hvis man var en ren, uskyldig ung pige fra landet. At det så netop var den gruppe mennesker, som djævelen især var ude efter, gjorde sagen særlig pikant.
Et umætteligt publikum
Paris var djævelens legeplads. Storbyens attraktioner var legendariske. Paris – »Europas krater«, som H.C. Andersen kaldte den – var sammen med London Europas største by, stedet hvor alt det nye, frække og spændende fandt sted og en magnet for både franskmænd og udlændinge.
Køb et årsabonnement og få ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, anmeldelser m.m. på klassisk.org
Bestil abonnementFLERE ARTIKLER