Artikel

Djævelens legeplads | operafokus

Djævelens legeplads | Operafokus | Magasinet KLASSISK

I 1800-tallets Paris var djævelsen specielt aktiv, og det i en grad så han viste sig lyslevende på scenen i en række operaer, som i Gounods ‘Faust’, hvor han frister og ødelægger sjæle.

Af Mikael Garnæs

Djævelen viser sig i mange former og skikkelser. I 1800-tallets Paris kunne man få syn for sagn: det onde var en realitet og en konstant fare, men det var også muligt at kæmpe mod det og sejre, ikke mindst hvis man var en ren, uskyldig ung pige fra landet. At det så netop var den gruppe mennesker, som djævelen især var ude efter, gjorde sagen særlig pikant.

Et umætteligt publikum
Paris var djævelens legeplads. Storbyens attraktioner var legendariske. Paris – »Europas krater«, som H.C. Andersen kaldte den – var sammen med London Europas største by, stedet hvor alt det nye, frække og spændende fandt sted og en magnet for både franskmænd og udlændinge.

Vil du læse mere?

Køb et årsabonnement og få ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, anmeldelser m.m. på klassisk.org

Bestil abonnement

Læs artiklen i KLASSISK nr. 62

KLASSISK udkommer både som magasin og online. Med et abonnement får du både tilsendt de kvartalsvise magasiner, samt adgang til det fulde kartotek her på hjemmesiden.
Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER