»Hvis man kun vil se det, man forventer, så behøver man ikke at gå i operaen« | Interview Ulrich Peters

Den tyske instruktør Ulrich Peters er aktuel med et anderledes bud på Puccinis ‘Madama Butterfly’ om den amerikanske løjtnant, Pinkerton, og den unge geisha, Butterfly, på den Jyske Opera dette efterår.

Tekst Nikolaj Skinhøj | Foto Anders Bach

Hvordan er din tilgang til ‘Madama Butterfly’ i denne produktion med Den Jyske Opera?

»Min tilgang er ret forskellig fra den gængse. Jeg er ikke interesseret i konventioner. Jeg synes, man skal læse denne opera meget præcist, og det gøres sjældent. Alle siger: “Åh, det er en romantisk opera af Puccini”. Men når man ser nærmere på operaen, dukker der mange spørgsmål op«.

»Der er stor forskel på den amerikanske løjtnant Pinkerton i begyndelsen af operaen, hvor han virkelig er en machomand. Han ændrer sig fuldstændig, så snart han hører Butterflys musik for første gang. Alle siger, at det her skiderik forlader Butterfly og aldrig kommer tilbage. Men han er en soldat, så han er nødt til at tage tilbage til Amerika, når han får ordre, men han har ikke lyst til at tage hjem, for pludselig synes han, at Amerika og hans forlovede er kedelige. Der er sket noget med ham, som aldrig før er sket i hans liv. Jeg har altid undret mig over, hvorfor han vender tilbage til allersidst. Det er fordi han vil tilbage til Japan og Butterfly. Han vil se, hvad der er sket med hende«.

»Butterfly er ikke så naiv, som hun normalt fremstilles. Hun vil gerne væk fra sit job i tehuset, og chancen for at slippe ud af jobbet er at gifte sig – og at gifte sig med en amerikaner er for hende eksotisk. Hun ønsker at komme ud af sine vanlige cirkler. Da Pinkerton forlader hende, har hun ingen familie eller venner længere. Hun bor alene i et hus på en bakke langt væk fra alle, og hun skaber derfor sin egen verden og bliver småskør. For mig er hun tosset i anden og tredje akt. I denne verden opfinder hun et barn, som kun eksisterer i hendes hoved. Hun håber, at hvis Pinkerton nogensinde kommer tilbage, så har hun barnet, som er en del af ham. Men der er ikke noget barn, der er kun en marionet, og til allersidst opdager hun, hvor tåbelig hele denne historie om ære og selvmord er. Hun slipper idéen om, at hun skal have et barn for at få Pinkerton tilbage. Hun har ikke brug for nogen. Nogle gange går mennesker gennem helvede for at indse, at verden ikke er så slem. Hun er blevet en stærk kvinde. Så det er i virkeligheden en frigørelseshistorie«.

Hvorfor er det vigtigt for dig at fortælle historien på denne måde?

»Fordi jeg ikke kan holde denne kvinde ud, der græder gennem to akter. Jeg synes, det er utroligt kedeligt, og da Den Jyske Operas (forhenværende, red.) chef, Philipp Kochheim, tilbød mig at iscenesætte operaen, sagde jeg: “Åh gud, nej, giv mig hvad som helst af Puccini, bare ikke ‘Butterfly’”. Hvorefter jeg tænkte: “Nej, det er måske ikke så dumt endda”. Jeg tror, at man kan gøre meget med Butterfly-karakteren. Og denne tilgang er mere interessant, end en kvinde, der græder hele tiden. Det gjorde operaen interessant for mig, og jeg vil virkelig forsøge at overbevise publikum om, at de skal følge min idé«.

Der har været en del kritik af det kolonialistiske element i operaen. Hvad siger du til det?

»Protesten mod ‘Madama Butterfly’ kommer fra folk, som ikke kender operaen særlig godt og ikke rigtig ved, hvad der sker i operaen. hvad der er skrevet, hvordan musikken er, og hvordan teksten er. Kritikerne mener, at man ikke længere kan bruge japanske kostumer – det er umuligt. Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være umuligt. Jeg mener, at det er en tradition, og det er historisk, og dette kultursammenstød i første akt er interessant. Vi kan ikke bare gemme historien væk og sige: “Nej, det er aldrig sket, det var slemt”. Vi er nødt til at diskutere det, og vi er nødt til at sige, at det er godt, at det har ændret sig«.

»Det er en meget enkel historie om en mand, der forlader en kvinde, og kvinden har valget mellem at blive ødelagt eller at blive stærkere. Det er stadig en normal kærlighedshistorie, men musikken er utrolig. Og da nogen ikke er enige i historien, så kan man prøve at fortælle den på en anden måde. Jeg tror, at opera skal få publikum til at ændre en lille smule mening. Når de forlader operahuset, skal de føle sig forandret. Det er denne lille ændring i sindet, som gør opera interessant og vigtig. Hvis vi kun gør det, der er nemt og fint, og som er populært i dag, så har vi ikke brug for opera længere. Det er mit credo. Hvis man kun vil se det, man forventer, så behøver man ikke at gå i operaen. Så kan man se et tv-show«.

Puccini: Madama Butterfly
4. okt. – 30. nov. turne i DK
Den Jyske Opera opfører Puccinis operaklassiker med libretto af Giuseppe Giacosa og Luigi Illica. Iscenesættelse ved Ulrich Peters.