Interview: Anders Koppel
MARIMBAKONGEN

Anders Koppel komponerer til østrigernes fejring af Mozart 250-året. Wiener Mozartjahr 2006 har bestilt en marimbakoncert af den danske komponist, og i dette interview fortæller han om sin vej til Østrig, om marimbaer, om arbejdsrutiner og om musikglæde.

Han er én af de nulevende, danske komponister, hvis partiturer oftest bliver spillet, og nu har Wiener Mozartjahr 2006 også fået kløerne i ham. De vil sågar opføre musik af ham i den sal, hvor selveste Richard Wagner engang har stået på podiet og dirigeret, nemlig i Musikverein. Jeg husker min dobbelte forbløffelse i fjor, da jeg læste at Anders Koppel, som den eneste udenlandske komponist, var blevet valgt til at skrive et værk til Mozart året i Østrig. Og så tager han endda fusen på os ved, til denne lejlighed, at skrive en koncert for orkester og marimba – et for Mozart totalt ukendt instrument! Men det har sin forklaring, finder jeg ud af, da jeg en eftermiddag besøger komponisten i hans værksted.
»Min forbindelse med marimbaen begyndte med, at min ven Bent Lylloff ringede til mig. Han var professor i slagtøj på konservatoriet og havde to talentfulde elever, der havde dannet en duo. Han spurgte om jeg ville skrive et stykke til dem. Det var Safri Duo,« siger en stolt Anders Koppel, der har spolet hukommelsen tilbage til starten af 1990’erne.
»Jeg lavede stykket ’Toccata’, der siden er blevet spillet utrolig meget – Safri spillede det til alle deres koncerter gennem adskillige år. Nogle år efter ringede Lylloff igen til mig, og fortalte at han skulle være dommer i en marimbakonkurrence i Luxembourg, og han foreslog, at jeg skulle skrive finalestykket, en marimbakoncert.«
Denne opgave kunne Koppel heller ikke sige nej til, og det har han ikke fortrudt: »Det gjorde, at koncerten blev kendt af de bedste marimbaspillere i hele verden, for de var alle sammen med i den konkurrence. De fik den på deres repertoire, for de skulle jo lære den,« fortæller han grinende. Koppels ’Marimbakoncert nr. 1’ (1995) er siden blevet spillet hyppigt, hvilket har medvirket til at antallet af hans kompositioner for slagtøj, især for marimba, har fået vokseværk. Han har i det hele taget aldrig været i bekneb, når det gjaldt bestillingsarbejde.

(Læs hele artiklen i første nummer af klassisk.)

Tekst: Per Rask Madsen; foto: Ture Andersen