»Musik er mindst af alt akustik« | Interview Leonidas Kavakos

Ifølge stjerneviolinisten Leonidas Kavakos er musik et personligt anliggende i en højere sags tjeneste. Han mener, at man skal tage ansvar for egne handlinger og have et bud på musikken, som ikke blot er akustik, men selve livet.

Tekst Esben Tange

Det er en glad Leonidas Kavakos, der toner frem på skærmen på Teams-forbindelsen. Kavakos er i sit hjem lidt uden for Zürich i Schweiz, hvor han er mellemlandet efter koncerter i Paris, og før han skal videre til Hannover. Med stikkende skægstubbe, tilbagestrøget sort manke, iblandet hvide hår, og smilende øjne, er det, som om det slår gnister fra Leonidas Kavakos. Dog først efter at han har fået renset sin computerskærm med en fugtig klud, så han også kan se mig.

Jeg havde forventet, at det var en fortravlet musiker, jeg skulle tale med. Efter en intens uge som dirigent for det Franske Radiosymfoniorkester med musik af Beethoven og Schumann har Kavakos kun godt et døgn til at blive klar til de kommende dages prøver på Sjostakovitj’ sjældent opførte Violinkoncert nr. 2, som han efter lang tids pause igen skal spille. Men der er ingen stress at spore. Snarere en oplevelse af zen på musikermåden, hvor det at være forankret i musikken giver en indre ro, der stråler ud til alle sider af tilværelsen.