Artikel

MUSIK FRA UNDERGRUNDEN

Når debutkoncerterne i maj er overstået, tager de afsted. Nicolai Worsaae Rasmussen til Paris på et legat fra Sonnings Musikfond. Rune Glerup også til Paris, han skal studere ved elektronmusikcentret IRCAM. Og Christian Winther Christensen tager til Berlin. De skal ned til Europa og have mere af det, de synes mangler i dansk musikliv: Nye idéer, professionalisme og fremdrift.
Alle tre er omkring 30 år, og de ser rollen som komponist helt anderledes, end man gør i det traditionelle klassiske musikliv.
De unge komponister er aktive musikere selv; Nicolai Worsaae og Christian Winther spiller i gruppen Dygong, og Rune Glerup er dirigent for ensemblet Contemporánea. Vil man høre deres musik live, må man tage rundt til Københavns undergrundsspillesteder, hvor vor tids nyeste klassiske værker bliver spillet på et blandet grundlag af noder, elektronik og improvisation.

KLASSISK mødte de tre komponister på en af deres sidste dage som konservatoriestuderende i København.

Hvilke mangler er I stødt på i dansk musik?
NICOLAI: Mange!
CHRISTIAN: Lad os starte med symfoniorkestrene. Deres mangel på opførelser af ny musik er virkelig katastrofal. De mennesker, der styrer symfoniorkestrene, ved bare så lidt om ny musik. Og de kender ikke en eneste komponist under 35.
RUNE: De følger slet ikke med og aner overhovedet ikke, hvad der sker. Det er en stor mangel.
NICOLAI: I Paris, Wien og Berlin er det meget mere udbredt at spille ny musik. Der er man klar over, at det er vigtigt at bringe kulturen videre. I Danmark er der en opfattelse af, at kulturen er noget, man skal bevare. Den holdning oplever jeg ikke på samme måde i Tyskland og Østrig, hvor man er bevidst om, at kulturen hele tiden er i bevægelse …

(Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 17)

Tekst: Jens Cornelius. Foto: Bjarke Ørsted

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER