Nøgen med Schubert | Masterclass reportage

Deltagerne i Roger Vignoles’ masterclass har ingen mulighed for at skjule noget; alle svagheder bliver stillet til skue, mens deres fortolkninger bliver dissekeret.

Af Jakob Wivel

Masterclass’en er ikke mange minutter gammel, da Maren Marie Tange sætter sig ved flyglet og begynder at få det til at synge. Begyndelsen af første sang i Schuberts ’Winterreise’ fylder Mogens Dahl Instituttets blændende hvide sal. Forud er gået en kort introduktion; Roger Vignoles har talt om den fælles rejse, vi nu skal ud på. Vi er publikum, fire unge sangere, fire unge pianister og ikke mindst Vignoles selv. Rejsen går gennem de 24 sange, som udgør Schuberts berømte sangcyklus, og den skal slutte to dage senere med en opførelse af hele herligheden. På det tidspunkt vil den have været gennem Vignoles vridemaskine – og det vil de otte deltagere for den sags skyld også. I tre dage skal der pilles i detaljer, justeres klangfarver, tales teksttolkning, betydninger, dynamik, frasering, balance og mange andre tilsyneladende petitesser.

Indledningen til første sang er ved at være forbi og sangeren Niels Bo Emgren, der står i flyglets runding sætter i: »Fremd bin ich eingezogen«. En stor og flot, sonor stemme fylder lokalet. Men lyder den ikke lidt klemt? Er der en smule eksamensnervøsitet at spore? Roger Vignoles er jo ikke hr. hvem-som-helst. Ikke bare har han spillet sammen med topnavne som Kiri te Kanawa, Barbara Bonney, Anne Sofie von Otter og Thomas Allen, for nu bare at nævne nogle af dem, han regnes også for en af verdens bedste akkompagnatører – internationalt set. Og dertil er han – også set i internationalt perspektiv – en af de højst værdsatte og mest efterspurgte lærere inden for den særlige disciplin som lieden er.

Første vers er forbi. Vignoles siger ikke noget. Maren Marie Tange spiller videre og Niels Bo Emgren fortsætter: »Ich kann zu meiner Reisen, nicht wälen mit der Zeit«. Det er Niels Bo Emgren, der er hovedpersonen, den der skal rejse i Schubert ’Winterreise’. En ulykkelig ungersvend, der er »kommet til verden som en fremmed og nu igen vil forlade den som en fremmed«, som han bekendtgør i første vers. Nok har maj været mild mod ham med alle dens blomster, og så var der især pigen… Pigen der talte om kærlighed, ja hendes mor talte oven i købet om ægteskab. Men ikke mere, nu er verden trist og dækket af sne. Og det er tid at begive sig af sted. Han må selv finde sin vej i mørket.

Læs hele reportagen i KLASSISK nr. 4.