Under huden på Langgaard | Interview Nightingale String Quartet

KLASSISK møder de fire unge kvinder, der løfter Rued Langgaards strygekvartetter ud af glemslen og giver dem nyt liv. Nightingale String Quartet er aktuelle med sidste del af deres Langgaard-trilogi.

Af Jens Povlsen

Rundt om det lange cafébord bliver der krammet på kryds og tværs. Der er noget, der skal fejres, og der er hvin i luften. Pigehvin af den slags, der smitter.
Over telefonen har Nightingale String Quartet lige fået at vide, at der et økonomisk skulderklap på vej fra Statens Kunstfond.
De fire prisvindende unge kvinder har lagt store planer. De vil gerne have deres musik ud i alle fire verdenshjørner. Ud i verden og ind i bevidstheden hos så mange lyttere som muligt.
Med den økonomiske støtte i ryggen er Nightingale String Quartet sikret medvind på turnéer til Kina og USA. Verden udvider sig lidt efter lidt for kvartetten, der også har fået en aftale i stand med et britisk agentur.

Et gennembrud
Det virker som lang tiden siden, kvartetten begyndte at lære hinanden at kende. Som musikere og bedsteveninder. Kunne de fire piger, der satte sig sammen første gang i november 2007, se sig selv nu, ville de nok knibe sig selv i armene.

»Vi har bevidst undgået at polere musikken, men i stedet givet ekstremerne og ridserne lys og luft«

De havde ikke forestillet sig, at cd’erne med Langgaard skulle give dem så massivt et gennembrud. Men helt bag på dem er succesen ikke kommet. Viljen har været der hele tiden. Nightingale String Quartet har aldrig villet være en midtimellemkvartet.
»Helt fra starten har vi villet det her, men det var et lykketræf, at vi overhovedet fandt sammen. Gunvor og Louisa var blevet sat sammen i en trio. Josefine spillede allerede i en kvartet, og jeg kan huske, at jeg stod og bladrede i cd’er i en Fona-butik i København, da hun ringede og spurgte, om jeg ville være med i en strygekvartet, som skulle være seriøs og stille op i P2s kammermusikkonkurrence«, siger Marie Louise Broholt Jensen, der spiller bratsch i kvartetten.
Sådan blev det, og hvis man hørte til dem, der havde det svært med Rued Langgaards egensindige, fandenivoldske udslag på den klassiske radar, har Nightingale String Quartet været en øreåbnende introduktion til en komponist …