»Vi bliver aldrig Berlinerfilharmonikerne« | Feature Sønderjyllands Symfoniorkester

Med unge dirigenter, internationalt udsyn og en selvsikker orkesterchef genskaber Sønderjyllands Symfoniorkester sig selv fra bunden.

Tekst Andrew Mellor | Foto Pato Soto

Der er ikke meget, som bryder stilheden i Sønderborg. En gang i timen åbner Kong Christian den X’s Bro for at lade tyske sejlere glide ind og ud af Alssund i deres blankpolerede yachts. Det er omtrent så dramatisk, som det bliver. Sønderborg er selve billedet på en fredelig og pæn dansk provinsby. Det eneste, der for alvor adskiller den fra lignende byer er gourmetrestauranterne og overnatningsmuligheder i den dyrere ende. Og nu kan man tilføje musik til gourmetlisten.

I koncertsalen Alsion, der holder til i en moderne, stilren bygning med glasfoyer og udsigt over Alssund, går det nemlig ikke helt så stille for sig. Her er Sønderjyllands Symfoniorkester i fuld gang med en transformation. Et generationsskifte har bragt en bølge af unge musikere ind i orkestret, og flere af dem på vigtige solostemmer. Også blandt dirigenterne mærkes forandringen. Der er færre aldrende navne på afskedsturné og flere unge, sultne talenter med visioner og drive.