Kategori: Vokal

»Elske er jo kun et ord«. Eller hvad med: »Kvinder er verdens bedste legetøj«? Det vrimler med udsagn af den type, især fra fyrsten Basilowitch. Han betaler en vis falleret greve fra Luxembourg for at indgå et tremåneders proformaægteskab med sangerinden Angèle, så hun derefter vil være grevinde og klar til ægteskab med fyrst Basilowitch. Blot har han glemt sin russiske forlovede, som kræver af fyrstebassen (hendes kælenavn til ham), at han holder sin gamle aftale fra den russiske tid. Mange, ikke blot de her nævnte personager, sidder i en klemme. Men det er jo ikke operette for ingenting, så det løser sig i en glad finale – hvorefter alt vel kan starte forfra?

Glem den platte joke ‘more corn than gold’. Erich Wolfgang Korngolds musikproduktion er nok ujævn, men det bedste er førsterangs, og operaen ‘Die tote Stadt’ er i toppen. Den blev skrevet, da komponisten blot var 23 år gammel, og uropført i 1920.

Der kommer en lind strøm af udgivelser med musik af Rued Langgaard i disse år, og det er virkelig dejligt at få mandens originale musik i ørerne i gode udgaver.

Med en splitternøgen Kristus på scenen og et fuldt udstyret Wagner-orkester i graven på Deutsche Oper Berlin var der søndag aften premiere på Rued Langgaards dommedagsopera ‘Antikrist’ på en af de store europæiske scener. Efter at operaen, der er komponeret i 1923, blev behandlet som et musikdramatisk stedbarn op gennem 1900-tallet med en sen scenisk urpremiere i Innsbruck i Østrig i 1999, er ‘Antikrist’ nu for alvor rykket ind i centrum af operaverdenen.

Denne forestilling var oprindeligt skabt til Salzburgs påskefestspil som en paradeforestilling for festspillenes chef Cecilia Bartoli. Senere blev den overført til sommerfestspillene, hvor denne optagelse stammer fra.

Den franske revolution danner en dramatisk og illustrativ baggrund for Umberto Giordanos opera ‘Andrea Chénier’, der havde urpremiere på La Scala operaen i Milano i 1896.

Schönbergs skøre cabaret ‘Pierrot Lunaire’ er et af de vigtigste mesterværker fra starten af det tyvende århundrede.

Dette er interessant: et nyt stort, sammenhængende og gennemarbejdet korværk, som har potentiale til at blive en moderne klassiker og fra en komponist, der med dette værk betræder nyt land.

Problemet med Karolina Sofulaks udgave af ‘Maskeballet’ er jo ikke, at den er så ganske blind for verden uden for Operaens tykke mure. Det er ikke dagsaktualitet, jeg efterspørger i polakkens iscenesættelse, uanset at netop masker er blevet en fast del af vores hverdag; flere i publikum bærer dem endda under forestillingen, det er næsten kunsten og virkeligheden i rent overlap.

En opsætning af Puccinis ‘La Bohème’ risikerer nemt at falde i den sentimentale grøft. Mimi med lysestagen, Rodolfo “hjælper”, nøglen bliver væk, de tilfældige berøringer, præsentationerne og så det første klimaks: »Så kold dine lille hånd er…«.