Kategori: Vokal

Der er mange grunde til, at jeg som regel holder mig fra at anmelde barokoperaer, men øverst på listen står det faktum, at jeg egentlig først synes, at operagenren bliver rigtig sjov fra Mozart og fremefter. Og hvorfor sætte sig til at anmelde noget, man inderst inde godt ved, man bliver irriteret over?

Det er en fantastisk opera – den musikdramatiske historie om Tatyana, der falder pladask for Eugene Onegin, men først oplever kærligheden gengældt fem år efter, og da er det for sent.

‘Written on Skin’ har nu nået teenagealderen. Det er tretten år siden, at George Benjamins opera havde premiere i Aix-en-Provence, og tolv år siden, den blev opført for første gang på Covent Garden i London. Allerede ved premieren blev den hyldet som et mesterværk – en status, den stadig lever op til ved denne danske førsteopførelse.

I sin selvbiografi har Wagner meget malende beskrevet, hvordan han i 1839 sejlede ind i en storm på vej fra Rusland til England. Wagner kendte i forvejen historien om den flyvende hollænder, som Gud har dømt til at sejle rundt på verdenshavene indtil dommedag – kun afbrudt af en enkelt landgang hvert syvende år. Gud har også bestemt, at hollænderen kun kan slippe ud af sin forbandelse, hvis han finder en kvinde, som vil elske ham trofast, til hun dør.

Wagner så en operahandling tage form, og i hans version foregår historien i og omkring en lille norsk havn, præcis som den, Wagners skib måtte søge ly i for stormen. Så på den måde er det helt naturligt, at den norske verdenssopran Lise Davidsen er centrum i denne nye liveindspilning af ‘Den flyvende hollænder’ optaget i operahuset i Oslo.

Når verden, som vi kender den, forsvinder, hvordan reagerer vi så? Formår vi at gribe og acceptere den ny virkelighed, eller holder vi krampagtigt fast i den gamle verden?

Der er meget godt at sige om den nye opsætning af Puccinis uopslidelige træffer ‘Tosca’ på Det Kgl. Teater, og så er der alligevel nogle øjeblikke, hvor man kommer i tvivl.

Ouverturen begynder, og inde i den dukketeater-lignende scenografi ser vi Violetta i slåbrok, der ligger og hoster. Hun er tydeligt påvirket af sin sygdom og fremstår lille og svag, men i takt med musikkens skift rejser hun sig, får skiftet slåbrokken ud med en overdådig balkjole, og træder frem som et nyt menneske, klar til at imponere og underholde sine gæster.

Copenhagen Opera Festival går i gang i disse dage, og det samme gør LGBT-festivalen Copenhagen Pride. Og så virker det som et kalkuleret sammentræf, at der er premiere på Josefine Opsahls nye opera ‘EKKO’, som netop handler om skiftende kønsidentitet og grænseoverskridende kærlighed.

Den bulgarske sopran Sonya Yoncheva fejrer triumfer på operascenen i disse år, og derfor forekommer det nærmest excentrisk, at hendes spritnye album er et afdæmpet album med delikate, sjældne franske sange.

Du kender med garanti ‘Romeo og Julie’. Men har du hørt om Niccolò Antonio Zingarelli? Den italienske komponist blev arresteret i Rom og sendt til Paris, fordi han nægtede at dirigere ‘Te Deum’ i anledning af Napoleons søns fødsel. Men det endte alligevel ikke så skidt, for i Paris lærte Zingarelli og Napoleon hinanden at kende, og kejseren udtalte ved flere lejligheder, at Zingarellis ‘Giulietta e Romeo’ var hans yndlingsopera.