Kategori: Vokal

Misser jeg noget, når det gælder operasanger Angel Blue? Sad jeg et akustisk uheldigt sted i koncertsalen?

Den internationalt anerkendte amerikanske sopran lagde vejen forbi Tivoli i sidste uge med et særdeles lovende program bygget op omkring Strauss’ sørgmodige ‘Vier letzte Lieder’. Men set – og især hørt – fra min plads på 21. række havde hendes stemme vanskeligt ved at trænge igennem i Tivolis Koncertsal, og den lød ofte anstrengt og presset. Ikke ideelt til Strauss’ bløde og eftertænksomme tonesprog. Jeg hørte også en sangerinde med en mærkeligt ujævn klang og en tendens til at være foran orkestret, når hun sang.

Man kan godt ærgre sig over, at Caroline Shaws ‘Partita for 8 Voices’, et af det 21. århundredes vokale mesterværker, aldrig er blevet opført herhjemme. Til gengæld har man kunnet opleve andre af den 42-årige amerikaners ekvilibristiske kompositioner, herunder den femsatsede ‘How to fold the wind’, der nu er blevet indspillet af Ars Nova. Og tak for det.

I rå omgivelser yderst på Teglholmen blandt faldefærdige gamle bygninger og hullede veje, der hele tiden lægges om, ligger kulturhuset Magneten. Et tidligere elværk, som søværnet brugte til at afmagnetisere jernskibe, inden de skulle ud i minefelter. I dag er det indrettet til teater- og kulturhus, og der er en atmosfære af pionerånd over stedet. Perfekt til et initiativ som festivalen ‘Stenbroens barokdage’, der præsenterer sig som Københavns urbane musikfestival med fokus på barokmusik.

Mozarts ufuldendte Messe i c-mol er omgærdet af endnu mere mystik end hans ufuldendte Requiem. Ingen ved præcist, hvorfor Mozart overhovedet begyndte at komponere messen i 1782, og slet ikke hvorfor han opgav den året efter. Til gengæld kan man tydeligt høre, hvor han har fundet sin inspiration til værket, nemlig i Händels og J.S. Bachs kirkemusik – herunder sidstnævntes Messe i h-mol.

Hvordan kan noget være dissonansfyldt og så glat på en og samme tid? Og det er ikke ment som en ros. Den estiske komponist Arvo Pärt skaber på papiret interessante dissonanser, men de fremstår lige så farlige som en septimakkord i en dansktop-sang.

I denne måned optræder Concerto Copenhagen som husorkester på Det Kongelige Teater i Vivaldis opera ‘Griselda’ – en seriøs opera med en handling, der med moderne øjne kan virke temmelig uspiselig: Kvinden Griselda får sin troskab prøvet af sin mand og må gennemgå grusomme ydmygelser inden han allernådigst tager hende tilbage igen. Men musikken er smuk, og der spilles og synges fint.

Oratoriet ‘Theodora’ er et af de sidste store værker Händel skrev og, det havde premiere i London i 1750 uden at blive nogen stor publikumstræffer. Händel var dog selv meget begejstret for værket, som er fuld af den mest vidunderlige musik, derimod er selve handlingen hverken kendt eller særlig festlig: Den unge, kristne kvinde Theodora vil hellere gå i døden end underlægge sig den romerske guvernørs krav om at frasige sig sin tro.

Der er to befolkningsgrupper, der bør holde sig fra den overdådige version af ‘Freischütz’, som Bregenzer-festspillene havde premiere på sidste sommer: Børn under syv og operapuritanere, der får nervøse trækninger af regi-teater.

J.S. Bachs ‘Juleoratorium’ er let fatteligt: Glæde og jubel hele vejen. Helt anderledes forholder det sig med ‘Matthæuspassionen’, hvor Jesu lidelseshistorie folder sig ud i et tre timer langt forløb med tre parallelle spor: Historiefortælling, meditative arier og menighedskoraler. Der er meget at holde sammen på, og lytteren udfordres på mange flere planer. Det handler om lidelse, sorg og refleksion. Det står som Bachs måske største værk og er omgivet af en ærefrygt, der undertiden kan stå lidt i vejen for oplevelsen.

Bellinis opera ‘Puritanerne’ foregår i 1653 under den engelske borgerkrig, som kort fortalt handler om, hvorvidt man er meget troende eller helt ekstremt troende – og om man foretrækker en konge, der bestemmer det hele eller en diktator fra parlamentet, som bestemmer det hele. De, der er på det sidstnævnte hold, bliver lidt spydigt kaldt for puritanere – deraf operaens titel. Kongen er imidlertid blevet henrettet, og nu kæmper parlamentet og puritanerne om magten mod royalisterne.