Derfor stemmer orkestrene efter oboen

Orkestermusikerne og publikum har indtaget deres pladser, og lyset dæmpes. Den første tone, du hører inden koncerten, er det sprøde ‘A’ fra oboen, inden resten af instrumenterne stemmer i. Hvorfor? Ganske enkelt fordi orkestret bruger oboens ‘A’ til at stemme efter, når de skal ramme kammertonen. De store symfoniorkestre har mange traditioner, og en af dem gælder denne stemmepraksis, hvor oboen spiller den helt afgørende rolle.

Det er der flere forklaringer på. Først og fremmest skiller oboens gennemtrængende klang sig ud fra resten af instrumenterne, så det er nemt for de andre musikere at høre den. Oboens ‘A’ var historisk set også en mere pålidelig kilde at stemme efter i forhold til de gamle strygerinstrumenter med tarmstrenge, som vaklede mere i stemningen end nutidens stålstrenge.

Tidernes skiftende orkesterbesætninger har også spillet en rolle. De forskellige træ- og messingblæsere er kommet og gået i forskellige perioder, men oboen har vist sig som den mest holdbare blæser og er derfor blevet standardinstrumentet, der stemmes efter med få undtagelser. Hvis en komponist har ønsket at udskifte oboen med klangen fra en blødere klarinet, stemmer man efter den i stedet. Og hvis orkestret spiller med et instrument med faststemte toner (typisk et klaver), stemmes der ud fra det.

En obo kan ligesom andre instrumenter intonere tonen højt og lavt, og derfor benytter de fleste oboister en elektronisk tuner for at ramme kammertonen præcist som ønsket. Noget de fleste moderne orkestre også gør. Men selv hos dem er det ofte oboistens opgave at tænde og slukke for den elektroniske tuner.

Foto: Per Morten Abrahamsen / DR

Læs også: Nye violiner lyder bedre end antikke | Ny forskning