Nyhed
Ny dansk cellokonkurrence lanceres i Sønderborg
8. juli 2026
8. juli 2026
Sønderjyllands Symfoniorkester lancerer til næste sommer en ny cellokonkurrence for internationale solister under 30 år.
Danish International Cello Competition arrangeres sammen med pladeselskabet Pentatone, og vinderen af førsteprisen skal indspille et album med landsdelsorkestret, som udgives på det hollandske label.
Hjemsted for cellokonkurrencen, der skal afholdes hvert tredje år, bliver koncertsalen Alsion i Sønderborg.
Juryen får cellist Daniel Müller-Schott i spidsen og udgøres desuden af blandt andre cellist Andreas Brantelid, Tatjana Vassiljeva-Monnier, der til daglig er solocellist i Concertgebouworkest, Oslo Filharmonikernes kunstneriske leder Alex Taylor, pianist Kathryn Stott og Sønderjyllands Symfoniorkesters koncertmester Niklas Walentin.
Foto: PR
FLERE NYHEDER