Nyhed
EM 2022: Koncert for orkester og fodboldspillere
3. juli 2022
3. juli 2022
Når Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2022 fløjtes i gang onsdag aften i England, bliver der mulighed for at opleve den første koncert for orkester og fodboldspillere, som opføres i anledning af sommerens EM.
‘MOMENTUM’, som koncerten hedder, er ét af en række nye værker, der opføres som en del af et omfattende kunst- og kulturarvsprogram, der skal præsentere forskellige kvindelige kunstnere. Formålet er at etablere rollemodeller for kvinder og piger og består af flere nye bestillingsværker af kvindelige komponister og billedkunstnere.
Programmet løber under kvindernes slutrunde fra 6.-31. juli, hvor også det danske landshold deltager.
‘MOMENTUM’ og et andet af programmets bestillingsværker, fodboldhymnen ‘Beautiful Game’, er skrevet af den engelsk-jamaicanske komponist og violinist, Shirley J. Thompson, der er turneringens ‘Composer in Residence’. Begge værker og musik af flere andre kvindelige komponister indspilles af Royal Philharmonic Orchestra. Udvalgte medlemmer af orkestret vil fremføre værkerne ved slutrundens kampe.
Foto: PR
Læs mere: Klassisk musik mere populært end fodbold i Tyskland
FLERE NYHEDER