Nyhed

Instrumentvenlige flyselskaber er i mindretal

Det Internationale Musikerforbund (FIM) har udviklet en ‘smiley’-ordning, som med rød-gul-grøn kodede mærkater rangerer flyselskaberne efter deres velvilje overfor musikere med behov for at transportere deres instrumenter.

Bedste mærkat er det grønne, der gives til flyselskaber, som tillader musikere at tage deres instrumenter med ind i kabinen, uden andre forbehold end at det skal kunne være enten under sædet eller i taskeaflukket ovenover.

Kun 11 selskaber er så instrumentvenlige, at de får en grøn ‘smiley’. 29 selskaber får en gul, mens hele 74 har fået en rød. Norwegian er blevet udstyret med en gul ‘smiley’, og SAS får tommel-ned med en rød.

Tjek FIM’s liste

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER