Klaus Mäkelä bliver chefdirigent for amerikansk toporkester

Han er endnu ikke fyldt tredive år, Klaus Mäkelä. Alligevel er han allerede chefdirigent for Orchestre de Paris og Oslo Filharmonikerne. Sidstnævnte orkester forlængede hans første kontrakt med fire år, allerede inden han tiltrådte i 2020.

Han er også fast gæst ved hollandske Concertgebouworkest, hvor han tiltræder som chefdirigent i 2027. I Amsterdam er de lige så vilde med ham som i Oslo, så Concertgebouw tilknyttede den unge finne som fast kunstnerisk partner i 2022, fem år før han begynder som chef.

Nu kan Klaus Mäkelä tilføje endnu et internationalt toporkester i sin portefølje. Chicago Symphony Orchestra har annonceret, at den i dag 28-årige Mäkelä efterfølger Riccardo Muti som orkestrets nye chefdirigent om to sæsoner. Muti, som stod i spidsen for orkestret i mere end tretten år, blev ved sin fratrædelse i 2023 udnævnt til chefdirigent emeritus på livstid.

Mäkelä begynder i Chicago i samme sæson, hvor han også formelt bliver chef for Concertgebouworkest. Indtil da vil han være fast gæst på podiet hos Chicago Symphony Orchestra og bærer allerede nu titel som ‘’tiltrædende chefdirigent’. Han står i denne uge i spidsen for orkestret ved tre koncerter.

Mäkelä har dirigeret Chicago Symphony Orchestra ved flere lejligheder i løbet af de sidste par år. Han blev tilbudt jobbet sidste år efter en særligt overbevisende fortolkning af Mahlers femte symfoni, der er hjerteblod for orkestret. Fagottist William Buchman som sad med i ansættelsesudvalget, siger i pressemeddelelse om nyheden:

»Allerrede efter de første minutter på podiet erfarede orkestrets musikere, at vi arbejdede med en dirigent af ekstraordinær begavelse. Klaus Mäkeläs naturlige lederskab påkaldte omgående vores fokus, og klarheden i hans musikalske idéer gjorde, at det føltes ubesværet at optræde på det høje niveau, vi stræber efter«.

Et kig i Mäkeläs kalender kan give selv den mest udholdende dirigent sved på panden. Inden starten på næste sæson har han mere end fyrre koncerter med sine nuværende orkestre plus nogle flere fordelt på to kontinenter. Sommeren bruger han på diverse store festivaler, blandt andet som cellosolist. Vi gætter på, at han allerede fra i år vil gøre Andris Nelsons rangen stridig som verdens travleste dirigent.

Mens nogle medier kårer den unge finne som »den nye interkontinentale Musik-Messias« er andre mere kritiske. For den engelske musikjournalist og forfatter, Norman Lebrecht, ligner hans nye ansættelse »begyndelsen på et trafikuheld«:

»Mäkelä har et begrænset repertoire. Selvom han lærer hurtigt, er resultaterne ikke altid overbevisende. De seneste indspilninger på Decca levede langt fra op til de store forventninger. Han fremstår på ingen måde færdig, og Chicagomusikerne vil hurtigt se igennem sprækkerne. Chicago er et stærkt orkester, der spiller for at vinde. Det vil ikke tolerere en jetlagget, ung mand, der lærte en Copland-symfoni på vej fra lufthavnen. Mäkelä skal være klar og i topform«, skriver han på bloggen ‘Slipped Disc’.

Også anmelder ved magasinet The New Yorker, Alex Ross, forholder sig kritisk. Han ser Mäkeläs nye udnævnelse som en del af en tendens, hvor dirigenter i dag sjældent nøjes med ét orkester og nævner Andris Nelsons, Yannick Nézet-Séguin og Fabio Luisi som andre eksempler:

»Definitionen på en chefdirigent er muteret de seneste årtier: dobbelte og tredobbelte udnævnelser er blevet almindelige. Kendis-dirigenter, som ofte tjener mere end en million dollars om året, ser ud til at være ude af stand til at begrænse sig til ét job ad gangen. Mäkelä-manien er blot det mest åbenlyse eksempel på et udbredt og kunstnerisk tvivlsomt syndrom. I disse dage betragter dirigenter sig tilsyneladende som fiaskoer, hvis de ikke får samlet hundredtusindvis af flypoint sammen hvert år«.

Foto: Todd Rosenberg / CSO