Nyhed
Ny dokumentarfilm om Beethoven
18. september 2015
18. september 2015
Dokumentarfilmen ‘Concerto: A Beethoven Journey’ om Beethovens liv og musik har i disse dage premiere i de engelske biografer. Filmens omdrejningspunkt er den norske pianist Leif Ove Andsnes’ projekt med indspilning og opførelser af Beethovens fem klaverkoncerter med Mahler Chamber Orchestra. Med Andsnes som guide undersøger filmen de mange detaljer i komponistens musik, og de udfordringer de udgør for fortolkeren. Leif Ove Andsnes har brugt fire år på projektet, som blev afsluttet med anmelderroste opførelser af de fem klaverkoncerter ved sommerens proms i London. Instruktøren Phil Grabsky har fulgt projektet, og kernen i filmen er CD indspilningerne ved koncerter i Prag.
“Jeg vidste på forhånd at forløbet med Leif Ove ville byde på store optrædener – men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at de ville være så fantastiske. Koncerterne er blandt de bedst anmeldte de senere år, og jeg var lige dér på scenen i gang med at optage dem. Endnu vigtigere er det, at Leif Oves intelligente og letforståelige tilgang er med til at skabe en ny interessant biografi om historiens vel nok største komponist”, sige instruktør Phil Grabsky til The Daily Telgraph om oplevelsen.
Der er endnu ikke fastsat en dansk premiere.
FLERE NYHEDER