Nyhed

Se operaudgaven af ‘Breaking the Waves’ online

Se operaudgaven af ‘Breaking the Waves’ online | Magasinet KLASSISK

En opsætning ved CPH Opera Festival i 2017 blev aldrig til noget, og sidste år skulle man rejse helt til Skotland for at opleve Europapremieren på Opera Philadelphias udgave af ‘Breaking the Waves’. Men nu får du muligheden for at se komponist Missy Mazzoli og librettist Royce Vavreks version af von Triers drama, når det amerikanske operakompagni på fredag lader det få premiere på nettet som en del af deres ‘Digital Festival O’.

‘Breaking the Waves’ har været opført i flere nye opsætninger siden verdenspremieren i 2016. Førsteopførelsen, som er den man kan streame på kompagniets website, blev iscenesat af instruktøren James Darrah og havde sopran Kiera Duffy og baryton John Moore i hovedrollerne som Bess og Jan.

Der var anmelderroser til instruktør, komponist, dirigent og besætning ved premieren, og opsætningen blev tildelt prisen for ‘Bedste nye opera’ af anmelder-sammenslutningen Music Critics Association of North America.

Online premieren fredag begynder kl. 2 om natten (kl. 20 Philadelphia-tid), så husk at brygge aftenkaffen ekstra stærk. Hvis du er i stand til at holde dig vågen, kan du møde operaens skabere, Mazzoli, Vavrek, og Darrah til forskræp samtaler i ‘The Show Before The Show’. Du kan streame ‘Breaking the Waves’ på kompagniets website og på YouTube fra 29. maj til og med 31. august.

Foto: Steven Pisano / Opera Philadelphia

‘Breaking the Waves’ premiere på Opera Philadelphias website

Læs mere: ‘Breaking the Waves’ får Europa-premiere | Anmelderne skriver…

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER