Nyhed
Staatsoper Berlin lokker de unge med actionkamera og hashtags
16. juli 2019
16. juli 2019
»Vi skal pinedød ud over rampen og have fat på de unge«, synes de at have tænkt hos Staatsoper Berlin.
Ihvertfald optrådte chefdirigent Daniel Barenboim, der ellers ikke er kendt som den store festabe, i bedste medrivende GoPro-stil med actionkamera monteret på skulderen, så publikum fik hans perspektiv på rollen som dirigent smækket op på storskærm for nylig. Det foregik under overturen til ‘Tristan og Isolde’ ved operaens store, årlige udendørskoncert, ‘Staatsoper für alle’, tidligere på sommeren i den tyske hovedstad.
Koncertoplevelser med påmonteret bodycam er en del af statsoperaens nye strategi for at nå de unge målgrupper. Forsøget er kombineret med et andet video-tiltag, hvor man ved at bruge hashtagget #AskMatthias kan stille direktør Matthias Schulz præcis de spørgsmål, man har lyst til.
»Det er særligt vigtigt for mig, at statsoperaen opfattes som et sted, hvor du kan opleve noget unikt med alle dine sanser – selv uden den store forudgående musikviden«, siger Schulz til Musik Heute.
Foto: Marcus Ebener / Staatsoper Unter den Linden
Læs også: Barenboim forlænger med operahus trods intern kritik
FLERE NYHEDER