‘Tryllefløjten’ renset for unoder

»Opera uden ofre« er mottoet for det nye projekt Critical Classics, hvor dirigenter, librettister, dramaturger og andre fagfolk inden for den musikdramatiske scenekunst reviderer værker fra genrens kanon renset for fortidens racistiske og sexistiske unoder.

Første udgivelse er en af verdens mest spillede operaer, Mozarts ‘Tryllefløjten’, hvis libretto nu foreligger i en opdateret, ikke-diskriminerende udgave til fri afbenyttelse for alle operakompagnier, der prioriterer diversitet.

Sceneinstruktør og forfatter Berthold Schneider, som har taget initiativ til Critical Classics projektet, nævner overfor Norddeutscher Rundfunk rollen Monostatos fra ‘Tryllefløjten’ som et af de eksempler, der i originaludgaven ikke længere går i dag.

Karakteren, som i Emanuel Schikaneders libretto beskrives som en både lysten og krænkende slave, siger om sig selv i operaen, at »en sort mand er hæslig«, forklarer Schneider:

»Det er selvfølgelig noget, man ikke længere kan forestille sig i en tekst i dag, og det er derfor, der bliver lavet om på det i mange nye opsætninger«.

Berthold Schneider er tidligere operachef for Oper Wuppertal (2016-2023). Herfra kender han den engelske dirigent Julia Jones, som var chefdirigent for operahuset og Sinfonieorchester Wuppertal. I dag fungerer Jones med sin erfaring fra de største europæiske operahuse som ekspert ved Critical Classics projektet.

Projektet, der er offentligt støttet af musikrådet i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, har flere værker i støbeskeen. De kommende projekter er Bachs ‘Johannes Passion’, Bizets ‘Carmen’ og Puccinis ‘Madama Butterfly’, som skal ligge færdigbearbejdede i løbet i år og næste år.

Formålet med at skærpe opmærksomheden på diskriminerende sprog i de århunderede gamle librettoer og ændre i teksten møder kritik fra den tyske dramaturg Klaus Zehelein. Han advarer mod at bortcensurere det beskidte, diskriminerende og skandaløse indhold fra forlæggene. I en kommentar til Norddeutscher Rundfunk stiller han spørgsmålet:

»Vores kunst bliver reduceret til billige budskaber for ikke at såre vores publikums følelser. Er kunstens rolle ikke at udstille de åbne sår?«.