Pladenyt
Helvede på jord
17. november 2019
17. november 2019
Tyske Hans Werner Henze (1926-2012) opnåede et betydeligt renommé internationalt, især som operakomponist og farvet af sine socialistiske holdninger. I de senere år har Det Kgl. Teater spillet hans ungdomsværk ʽBoulevard Solitude’ og monologdramaet ʽEl Cimarrón’. Komponistens mest kendte opera er ʽThe Bassarids’, som blev bestilt af og uropført ved Salzburg Festspillene i 1966, og sidste år sat op af samme institution i en ny produktion med Wiener Filharmonikerne.
Digtermakkerparret W.H. Auden og Chester Kallman står bag librettoen, der bygger på Euripides’ tragedie ʽBacchanterne’ om guden Dionysos, der i sin hævntørst over at blive afvist af kvinderne i Theben møder op i egen person, men forklædt og bruger sin forførerkraft til at skabe helvede på jord. For Henze handlede tragedien om frihed overfor ufrihed, der var et stort tema op mod ungdomsoprøret i 1960’erne. Tonesproget i ʽThe Bassarids’ er ekspressionistisk a la Alban Berg og måske endnu vildere.
Hans Werner Henze: The Bassarids | Arthaus Musik 109412
FLERE PLADENYHEDER