Magiske øjeblikke | Pladeanmeldelse

Hvordan var det mon at være til stede ved en af de sammenkomster i Wien, hvor Schubert uropførte nye sange sammen med baryton-vennen Johann Michael Vogl for ganske få tilhørere? På en ny cd med barytonen Georg Nigl kom jeg nærmere oplevelsen, end jeg nogensinde har været tidligere. Synger Nigl egentlig kun for mig? Eller måske for sig selv?

Georg Nigl er en nærmest altædende sanger, som synger både Bach, Mozart og helt nyskreven musik med lige stor entusiasme. Han har sunget Alban Bergs ‘Wozzeck’ på La Scala og Monteverdi med Antonio Pappano i Bruxelles, og på sin seneste cd-udgivelse blander han også kortene; her er Beethoven og Schubert side om side med den 68-årige Wolfgang Rihm.

»Georg Nigl er en nærmest altædende sanger, som synger både Bach, Mozart og helt nyskreven musik med lige stor entusiasme«

Resultatet er fremragende fra start til slut. Selv om jeg er vokset op med Fritz Wunderlich og Dietrich Fischer-Dieskaus legendariske indspilninger af både Schuberts sange og Beethovens sangcyklus ‘An die ferne Geliebte’, så var jeg fra første frase fuldstændig fanget ind i den langt mere intime verden, Nigl skaber her sammen med pianisten Olga Pashchenko. Og de magiske øjeblikke står i kø; f.eks. overgangen til den sidste sang, hvor klaveret helt dæmpet nærmest mumler temaet, inden sangeren overtager det – her er al den tid i verden, man kan ønske sig.

Nigl skriver selv i cd-bookletten om sine overvejelser om studieindspilninger versus livekoncerter. Han ser en studieproduktion som en mulighed for at skalere det musikalske udtryk ned i det helt intime format, som det er umuligt at fylde en bare mellemstor koncertsal med. I sangene af Beethoven og Schubert spiller Olga Pashchenko på en moderne kopi af et Conrad Graf-klaver fra 1819, og hun får ufatteligt mange nuancer ud af instrumentet.

Med på cd’en er også Wolfgang Rihms sangcyklus ‘Vermischter Traum’ fra 2017, skrevet til Georg Nigl og uropført ved festspillene i Berlin i 2019. Her skifter Olga Pashchenko hammerklaveret ud med et moderne Steinway, og pludselig er vi i en helt anden verden. Med total overlegenhed skifter de to musikere gear til et større udtryk, tænkt til en moderne koncertsal, men stadig med minutiøs præcision i hver en frase og eminent overskud i både detaljer og de lange linjer.

Jeg kan på det varmeste anbefale Georg Nigls og Olga Pashchenkos gennemførte cd-projekt. Og vil glæde mig meget til forhåbentlig mange opfølgende udgivelser fra dem.

/ Henrik Engelbrecht

Læs mere: »Underholdning kan være gribende i ti sekunder ad gangen« | Interview Christian Gerhaher