Anmeldelse

Sjældent hørte kantater

Il Giardino dei Sospiri | Magdalena Kožená (mezzosopran), Collegium 1704, dir. Václav Luks | Pentatone PTC5186725

★★★★ ★★

Il Giardino dei Sospiri | Pentatone PTC5186725 | Magasinet KLASSISK anmeldelse

Hvis man er til tragisk kærlighed i barokmusikalsk forklædning, så byder den tjekkiske mezzosopran Magdalena Koženás seneste cd på masser af netop det. Sammen med dirigenten Václav Luks og hans glimrende ensemble Collegium 1704 fra Prag har Kožená indspillet verdslige italienske kammerkantater skrevet i Napoli, Rom og Venedig.

Den bedst kendte komponist på cd’en er Georg Friedrich Händel, som bidrager med kantaten ʽQual ti riveggio, oh Dio’ fra 1707 – men der er også fremragende kantater af Benedetto Marcello og Leonardo Leo samt en fin enkeltstående arie fra Francesco Gasparinis oratorium ʽAtalia’ fra 1696.

Kantater med verdsligt indhold var en helt normal del af de private koncerter ved tidens fyrstehoffer – og det var populær underholdning, som gav mange komponister smør på brødet og desuden gav fine udfoldelsesmuligheder for tidens stjernesangere. Publikum var fyrsten og hans familie, hoffolkene og de tilrejsende gæster, der selvfølgelig helst skulle imponeres behørigt over det musikalske niveau ved netop dette hof. Resultatet blev tusindvis af barokkantater, der stadig ligger i store mængder i biblioteker og arkiver over hele Europa.

»Især når Magdalena Kožená presser stemmen ud i kraftige nuancer i det høje leje, bliver resultatet tit, at hun mister kontrollen over sit vibrato«

Barokmusik er ikke nyt for Magdalena Kožená. Hun fik tilbage i 2007 enorm succes med albummet ʽAh, mio cor’, et program med arier fra Händels operaer, og dengang var hun i total kontrol over stemmen, også når det gik voldsomst til i koloraturvredesudbrud. Den kontrol har den 46-årige mezzosopran ikke længere efter en karriere, som har budt på både Mahler, Ravel og Elgar i tillæg til det barokrepertoire, hun indledte karrieren med, og som hun altså vender tilbage til med cd’en her … selvom hun forsøger at skjule det ved kun sjældent at begive sig ud på dramatikkens overdrev.

I dag er resultatet nemlig knap så overbevisende i de dramatiske passager. Især når hun presser stemmen ud i kraftige nuancer i det høje leje, bliver resultatet tit, at hun mister kontrollen over sit vibrato. Til gengæld er det stadig en fryd at høre hendes fine fraseringer af de trods alt mange inderlige afsnit i kantaterne. Køb cd’en for dem, for det sjældent hørte repertoire og for Collegium 1704’s overskudsprægende akkompagnement.

/ Henrik Engelbrecht

Læs også: Simon Rattle redder festival i sidste øjeblik

Læs anmeldelsen i KLASSISK nr. 54

KLASSISK udkommer både som magasin og online. Med et abonnement får du både tilsendt de kvartalvise magasiner, samt adgang til det fulde kartotek her på hjemmesiden.
Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER