Artikel
Celloen er lyden af hans fars stemme | Interview Andreas Brantelid
9. juni 2026
Andreas Brantelid har spillet cello, fra før han kunne læse. Han er vanvittigt nervøs for at gå på scenen, og hårdt presset indrømmer han, at han synes, Bachs ikononiske suiter er det allersværeste at nærme sig.
Tekst Michael Bo | Foto Agnete Schlichtkrull
Hvert øjeblik, der går, inden vi møder hinanden, kan potentielt være tid, der forsvinder fra vores interview. I morgen tidlig flyver Andreas Brantelid til Canada, hvor han skal spille to koncerter i Victoria helt ude ved vestkysten. Han skal sove, han skal spise med sin familie, han skal …
Og han skal stemme til Folketinget. Det er Store Valgdag, også i Nærum, hvor familien Brantelid bor.
Og han skal tale med mig.
Jeg tænker, jeg kan møde ham inde på Nærum Skole på vej ud af valgboksen, helt sådan frisk efter demokratisk dåd. Jeg roder rundt. Nærum Skole er ingen stor skole, men der er steder, man som stemmepligtig i en anden kommune end Nærum ikke må komme hen, fordi man kan forstyrre den lokale demokratiske proces.
Da vi endelig finder hinanden på skolens parkeringsplads, spørger jeg Brantelid:
Vil du læse mere?
Køb et årsabonnement og få ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, anmeldelser m.m. på klassisk.org
Bestil abonnement
