Artikel

»Jeg tænker på farven gul« | Interview Sheku Kanneh-Mason

»Jeg tænker på farven gul« | Interview Sheku Kanneh-Mason | Magasinet KLASSISK

Cellist Sheku Kanneh-Mason søger altid mod musikkens kontraster. For ham hænger mørket uløseligt sammen med det lysende håb, der minder os om at række ud efter stjernerne. Til oktober spiller han Saint-Saëns’ eventyrlige cellokoncert i DR Koncerthuset.

Tekst Jeppe Rönnow | Foto Mahaneela

Cellisten har netop optrådt som solist til det mest ærkeengelske, der findes – Last Night at the Proms. Kæmpe applaus, da han spiller ‘Kol Nidrei’ af Max Bruch, og hele salen syder af begejstring og bred nationalfølelse. Men hvis man kigger godt efter på den store scene til allersidst, kan man se, at Sheku Kanneh-Mason langsomt lister væk og ikke deltager i den afsluttende ‘Rule Britannia’, der ellers normalt banker fællesskabsstemningen helt i top, når hele salen synger med på den stærkt patriotiske sang. Han har ikke lyst til at være en del af det – tekstens slet skjulte henvisninger til slavetidens England huer ham ikke, så hellere lade være med at være med.

Det er egentlig ret opsigtsvækkende. Selvom BBC prøver at dysse det lidt ned, siger det meget om den personlige integritet, som kendetegner cellisten.

Sheku Kanneh-Mason kommer fra en fascinerende og bemærkelsesværdig familie – han har hele seks søskende, som alle spiller klassisk musik på højeste niveau, og de optræder rundt omkring som syvmandsensemble eller i mindre kammermusikgrupper. De blev kendte i ‘Britain’s Got Talent’, men deres forældre (som har almindelige jobs) ville ikke rejse rundt som cirkusartister med deres børn, hvor man bliver nødt til at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet. De fleste af deres børn har derfor gået konservatorievejen og er nu solister på hver deres vis. I den engelsktalende verden er de virkelig kendte, for her elsker alle en ny ‘Sound of Music’-familie. De har derfor været med i det amerikanske ‘60 Minutes’, og BBC har lavet en lille dokumentar om dem med navnet ‘The Hills Are Alive with the Kanneh-Masons’ – man hører allerede sangen for sit indre øre …

Alle søskende har derfor gennem årene svaret på lidt slidte spørgsmål om, hvordan det må være at spille sammen, når man kender hinanden så godt, etcetera. Det skulle derfor ikke være vinklen, da jeg møder den utroligt venlige og imødekommende Sheku Kanneh-Mason over Zoom en varm sommerdag, inden han flyver til Australien for at optræde som solist i de store cellokoncerter.

Vil du læse mere?

Køb et årsabonnement og få ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, anmeldelser m.m. på klassisk.org

Bestil abonnement

Læs artiklen i KLASSISK nr. 82

KLASSISK udkommer både som magasin og online. Med et abonnement får du både tilsendt de kvartalsvise magasiner, samt adgang til det fulde kartotek her på hjemmesiden.
Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER