KAMMERMUSIK er en intim holdsport, hvor hver musiker har sin rolle at spille, og konflikter er umulige at undgå. Tag med på en rejse ind i kammermusikkens psykologi og mød blærerøven, analytikeren, organisatoren, romantikeren, festaben og resten af genrens persongalleri.

Fem superstjerner mødtes i 1969 for at spille Schuberts udødelige ’Forellekvintet’. Itzhak Perlman på violin, Daniel Barenboim på klaver, Jaqueline du Pré på cello, Pinchas Zukerman på bratsch og Zubin Mehta på bas.
Hvordan går det, når fem store musikalske personligheder mødes? Jo, begyndelsen af deres første prøve, der er foreviget af britiske Allegro Films og nemt kan googles frem, viser en Zukerman, der blærer sig med sin gode bratschklang, en knastør og fejlsøgende Barenboim, der sender vrede blikke efter ethvert optræk til humor, en klovnende Perlman, der forsøger at glatte ud, en du Pré, der svømmer hen i musikken og en Mehta, der hygger sig med sin bas i hjørnet.
Som oftest i kammermusik indtager de fem musikere hver deres rolle. Det er nødvendigt, at musikerne spiller ind med deres personlighed i samarbejdet, men samtidig

»Det sociale fylder 50 % i forhold til, om ensemblet bliver en succes. De skal tilbringe mange timer sammen, og der bliver investeret mange følelser i musikken«
Tim Frederiksen, professor i kammermusik

kan forskellighederne også skabe konflikter. De færreste ensembler undgår dem helt.

Strygekvartetter og skilsmisser
Morten Zeuthen er cellist, professor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og bestred i 27 år cellopladsen i Kontra Kvartetten.
»Det var skide hårdt«, siger han som det første, da talen falder på kvartetårene.
»Strygekvartetten er det ensemble, hvor man skal være enige om mest. Når der er klaver med, definerer klaveret, hvor tonerne ligger. I kvartetten skal man blive enige om intonationen. Samtidig er der ikke plads til at være uenige om det rytmiske, hvis det skal fungere. Der er et stort repertoire og ofte mange koncerter. Det er også potentielle kilder til uenighed«.

Morten Zeuthen forklarer, at der for det meste er én i kvartetten, der lige er blevet skilt, og derfor gerne vil spille mange jobs. Og typisk også én der lige har fået børn og gerne vil have mange hjemmeaftener. Han griner tit, når han fortæller om kvartetlivet.
»Jamen, der er altid én, som lige er blevet skilt. Det bliver man, når man spiller kvartet«, forklarer han.

Primadonna-nykker og forsonings-kaffe
I Kontra Kvartetten havde de fire medlemmer hver deres roller. Anton Kontra spillede førsteviolin og var kvartettens stjerne.
»Han fyldte meget som kunstner. Bare han lagde buen til strengene, så fyldte han. Han har en kæmpe musikalsk personlighed og et stort temperament«, fortæller Morten Zeuthen.
»Han var primadonnaen i vores kvartet, men det er også et kæmpe ansvar at passe den krævende førsteviolin-stemme« […]

Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 21

TEKST: MALENE WICHMANN. ILLUSTRATION: PETER HERMANN

SEKS ARKETYPER I KAMMERMUSIKKEN

Blærerøven – typisk primarius i en strygekvartet. Er ikke i tvivl om sin status som ensemblets superstjerne. Holder fast i sin ret til konstant at spille lidt kraftigere end de andre.
Organisatoren – ensemblets nodearkivar og kalenderkoordinator. Har altid styr på prøvetider, aftaler og flybilletter.
Festaben – sørger for gang i gaden på turnéerne og ser det som sin fornemmeste opgave at holde humøret højt i ensemblet.
Analytikeren – overmaler ensemblets noder med noter og belærer de andre om værkernes form og struktur.
Romantikeren – synes musik handler om FØLELSER. Er den store kunstner med musikken i hjertet og fingerspidserne og nægter at argumentere logisk for sine holdninger til fortolkningen.
Øret – holder øre med, om ensemblets intonation er i orden – om musikken stemmer, som den skal.