Nyhed

Herfra stammer din musiksmag | Ny forskning

Som klassisk musikfan kan du sikkert remse mere end én god grund op til, at du elsker en genre med en tradition, der går flere hundrede år tilbage i tiden. Måske vil du pege på, at genren er dejligt mere krævende end for eksempel popmusik, eller også hæfter du dig ved, hvordan vellyden i øregangen går direkte videre i hjertet på dig.

Men inden musikken når hjertekulen, skal den altså lige en omvej over hjernen til videre behandling. Hørecentret i vores hjerne er en biologisk supercomputer, og din musiksmag gemmer sig muligvis her, hvis du spørger en forsker i neurokognition af musik.

Hørecentret, det såkaldte auditive cortex, er ikke større end en tommelfingernegl og putter sig blandt hjernebarkens mange celler. Forskere i neurokognition af musik, et felt i sin vorden, er i stigende grad begyndt at rette mikroskopet mod det auditive cortex for at finde en del af forklaringen på, hvorfor du elsker Bach, Beethoven eller muligvis en avangardist som den russiske komponist Skrjabin.

Emily Hurwitz, forsker ved Music Cognition Lab på Cornell University i USA, forklarer den fysiologiske proces i musikkens mellemstop i hjernen således: »Når du lytter til musik, nedbryder dit hørecenter først lydbølgerne, så hjernen kan behandle, det der sker i musikken. Før bølgerne når hjernen, hjælper øret med at filtrere og behandle lyden ud fra dens grundfrekvens. Derefter afkoder øresneglen i det indre øre tonen og sender lydinformationen videre til det primære felt i hørecentret«, fortæller hun i til avisen Cornell Sun.

Centret har elleve auditoriske felter, og i det primære felt bliver, ifølge Hurwitz, toner basalt repræsenteret i en række, der minder om måden, de også er organiseret på et klaviatur. I de næste to felter i hørecentret foregår en mere kompleks behandling af tonerne. Behandling af tonernes lydkvaliteter, som for eksempel klang, sker i temporallappen, mens det limbiske system tager sig af følelserne i musikken. Og det er her, dybt begravet i hjernen, at forskerne i neurokognition af musik mener, det for alvor er værd at lede efter forklaringen på din præference for Bach, Beethoven, Skrjabin eller noget helt fjerde.

Læs også: Symfoniorkestre er modelleret efter hjernens biologi

Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER