Nyhed
Pierre Boulez er død – reaktioner i de danske medier
11. januar 2016
11. januar 2016
Den franske komponist og dirigent Boulez døde tirsdag sidste uge i sit hjem i Baden-Baden efter en længere periode med sygdom. Legenden med de kontroversielle udtalelser nåede at blive 90 år.
»Spræng operahusene i luften«, anbefalede Boulez for eksempel i et interview med Der Spiegel i 1967, om en institution han så som museal, og hvor musikken ikke for alvor havde fornyet sig siden Alban Bergs ’Lulu’ fra 1937, hvis man spurgte ham. Boulez’ afgørende rolle i den nyere musikhistorie kan ikke overdrives. At han var en af de helt store klassiske modernister og én af efterkrigstidens væsentligste musikalske nytænkere, fremgår af samtlige nekrologer i de danske medier.
I Berlingske skriver Søren Schauser: »Boulez blev anset for at være en radikal fornyer og blev anset for at være en af de betydeligste repræsentanter for avantgarden i den samtidige klassiske musik«.
Per Rask Madsen fra Information tilføjer: »En musikalsk og intellektuel begavelse som sjældent set, og som i en tidlig alder erkendte, at han var nødt til at revolutionere musikken«.
Thomas Michelsen fortsætter i Politiken: »Senere modificerede han sine synspunkter, den hårde modernist Pierre Boulez. Men han holdt ikke op med at provokere. Og han holdt aldrig op med at sætte barren helt oppe under loftet, hvad kunstnerisk integritet, nyskabelse og klarhed angik. Med hans død har verden mistet en af det 20. århundredes vigtigste komponister, dirigenter og musiktænkere«.
Et mindst lige så betydningsfuldt eftermæle efterlader Boulez sig som dirigent. Et hverv han blandt andet varetog som chefdirigent for BBC Symfonikerne og som musikchef for New Yorker Filharmonikerne. I nekrologerne hyldes hans røntgenskarpe forståelse for de værker, han dirigerede.
»Boulez fik et stort publikum og skabte indspilninger, der vil blive stående som non plus ultra i mange år. Stilen var fuld af klokkeklare klange og musikalsk mening fra sekund til sekund. Hvor de fleste harmonier i hans egne værker virker bevidst skrøbelige og lige skal ”falde på plads”, da siger harmonierne på hans indspilninger bare bang. Vel tidligst i den berømte opsætning af ’Nibelungens ring’ i hundredåret for værkets premiere i Bayreuth. Richard Wagners mammutværk vandt en helt ny klarhed og skarphed under Pierre Boulez’ yderst krævende dirigenthænder«, skriver Søren Schauser.
Det var i dirigentrollen, at Boulez fik et ansigt hos et større publikum, og det var især som fortolker af modernismens pionerer som Stravinskij, Bartok, Debussy, Ravel og Mahler, at han høstede allerstørst anerkendelse.
Jens Conelius fra DRs P2 skriver:
»De indspilninger vil holde sig i mange årtier, for her hører man en total gennemlysning af værkerne. Hvad komponisten skrev, nøgternt præsenteret med ekstrem præcision. Boulez dirigerede uden pind, med sin selvopfundne teknik, der er gået i arv til flere generationer af dirigenter. Hans perfektionistiske opførelser satte en ny målestok for hvad man kan forvente af en dirigent, og alle svedende sværdfægtere på podiet har faktisk virket latterlige, siden Boulez også på dette område ændrede musikhistorien«.
Foto: Priska Ketterer / Lucerne Festival 2009
FLERE NYHEDER