Artikel

»Musikken skal skabes på ny hver eneste gang« | Interview Kristiina Poska

»Musikken skal skabes på ny hver eneste gang« | Interview Kristiina Poska | Magasinet KLASSISK

Kristiina Poska har kæmpet med sit eget selvbillede som dirigent, men i dag er hun helt afklaret og har fundet sin egen tilgang til faget.

Af Andrew Mellor – Foto Maeckelberghe Wouter

Når Kristiina Poska den 9. september løfter sin taktstok og dirigerer Tjajkovskijs Symfoni nr. 6 i Musikkens Hus i Aalborg, vil det være som om historien gentager sig.

De læsere, der har en god hukommelse, kan måske huske, at Poska dirigerede det samme værk for ni år siden i finalen af Malko Konkurrencen i 2012. Den estiske dirigent vandt publikumsprisen.

»Det var Poska, der fik det smukkeste spil frem i DR
Symfoniorkestret«, skrev jeg i min notesbog den aften.

Da vi taler sammen i telefonen, få dage efter at spændingen
fra Malko 2021 har lagt sig, spørger jeg Poska, hvad hun husker fra sin egen
tid i konkurrencen.

»Det var en ekstrem intens tid. Lorin Maazel var juryformand, og den personlige kontakt, han havde med os før og efter hver runde, havde en enorm betydning. Der skete så meget omkring mig, at jeg blev nødt til at fordybe mig fuldt ud i musikken og se bort fra konkurrencen. Det var den eneste måde, jeg kunne håndtere konkurrencer på dengang«.

»Jeg begyndte at tvivle på, om jeg kunne udføre mit job, og det var ikke sundt«

Kristiina Poska, dirigent

Efter Malko-ugen indledte Poska et samarbejde med
musik-agenturet Nordic Artists Management, og det betød, at hun fik en del
arbejdsopgaver i Skandinavien.

»Det er et fantastisk sted at arbejde«, siger hun.

På hvilken måde?

»Jeg tænker på arbejdsmoral, åbenhed og disciplin, som alt
sammen foregår under meget behagelige betingelser. Mentaliteten var dengang
meget anderledes, end hvad jeg var vant til i Tyskland og Centraleuropa«.

Lang og sej kamp
Poska har ikke længere behov for at deltage i dirigentkonkurrencer. Hun har været musikchef for et schweizisk operahus og begyndte i 2019 som chefdirigent for Flanderns Symfoniorkester. Hun har også for nyligt dirigeret på English National Opera og Semperoper i Dresden.

Størstedelen af hendes nuværende succes blev grundlagt i den
periode, hvor hun var 1. kapelmester ved Komische Oper i Berlin, vurderer hun.

»Jeg lærte den store operamaskine at kende indefra. Det var
ekstremt udfordrende og også ekstremt inspirerende. Jeg gjorde mit bedste for
at leve op til den tillid, som de havde vist mig«.

Som den første kvinde på posten tiltrak Poska sig stor
opmærksomhed fra pressen. Det var på det tidspunkt, fortæller Poska, at hun
begyndte at betragte sig selv udefra. Poska har meget ærligt beskrevet den
selvværds- og selvtillidskrise, der ramte hende tidligt i karrieren.

»Alle kunstnere tvivler, og jeg tror, at det er nødvendigt,
at man forholder sig kritisk, til det man laver«, siger hun. Men i hendes
tilfælde stak det dybere.

»Jeg begyndte at tvivle på, om jeg kunne udføre mit job, og
det var ikke sundt«.

Hvorfor opstod den
tvivl?

»Mit problem var, at jeg ubevidst forsøgte at tilpasse mig
min egen forestilling om, hvordan en dirigent bør agere, og den forestilling
var meget forskellig fra den person, jeg i virkeligheden er«.

I den forstand at en
dirigent er en mand?

»Ja, eller en person med meget maskuline og dominerende
karaktertræk. Tiden er selvfølgelig en anden i dag, og det betyder ikke længere
så meget, om man er mand eller kvinde, men jeg havde en oplevelse af, at jeg
ikke passede ind i det selvbillede«.

Vendepunktet indtraf, siger Poska, da hun indså, »at jeg
ikke kan være nogen anden, end den jeg er«. Og så begyndte hun at arbejde med
at »blive autentisk og ikke forsøge at være en anden«, men det var en lang og
sej kamp.

»Jeg skulle lære at acceptere mig selv, og at alle mennesker
er forskellige. Jeg er efterhånden ved at falde til ro og erkende, at der er
mange forskellige indgange til musikken og måder at være dirigent på. Jeg har mine
egne, og det er det, der virker bedst for mig«.

Personlige erfaringer
I en YouTube-video som Flanderns Symfoniorkester har lagt på nettet beskriver Poska den særlige glæde, hun oplever i Brahms’ Symfoni nr. 2, som »den fryd, der følger efter kampe, depressioner og eksistentielle problemer«. Jeg spørger hende, om hun taler ud fra personlige erfaringer.

»Selvfølgelig er det personligt, for jeg kan mærke det. Jeg ser det i partituret, men uden min egen erfaring ville jeg ikke være i stand til at genkende det«.

»Ubevidst forsøgte jeg at tilpasse mig min egen forestilling
om, hvordan en dirigent bør agere, og den forestilling var meget forskellig fra
den person, jeg er«

Kristiina Poska, dirigent

Er der nogle steder i verden, hvor man er mere modvillig over for tanken om en kvindelig dirigent?

Vil du læse mere?

Køb et årsabonnement og få ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, anmeldelser m.m. på klassisk.org

Bestil abonnement

Læs artiklen i KLASSISK nr. 62

KLASSISK udkommer både som magasin og online. Med et abonnement får du både tilsendt de kvartalsvise magasiner, samt adgang til det fulde kartotek her på hjemmesiden.
Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER